FAQ

På denne side finder du nogle af de oftest stillede spørgsmål, som vi får om brændeovne. Kig med, bliv klogere og få svar.

Du kan også kigge med på vores side om Råd og vejledning, hvis du leder efter mere specifikke svar.

Kan jeg få hjælp til at montere min brændeovn?

Har du brug for hjælp til at montere din brændeovn, henviser vi til, at du kontakter en lokal montør/forhandler.

Hvordan får jeg min brændeovn godkendt?

Når brændeovnen er installeret, skal du kontakte din skorstensfejer. Han skal tjekke og godkende din installation, samt underskrive prøvningsattesten for brændeovnen.

Du finder prøvningsattesten på din brændeovn her på vores hjemmeside under produktsiden for den pågældende brændeovn.

Hvad er en prøvningsattest?

Når en ny type brændeovn bliver produceret, går den gennem en lang række tests. En prøvningsattest er et bevis på, at brændeovnen har gennemgået og bestået disse tests.

Prøvningsattesten skal underskrives af skorstensfejeren, når han kommer ud og godkender din installation. Du finder prøvningsattesten på din brændeovn her på vores hjemmeside under produktsiden for den pågældende brændeovn.

Hvordan rengør man ruden i brændeovnen?

For at kunne nyde det fulde udsyn til ilden, bør glasset holdes rent. Alle brændeovne fra VARDE Ovne har en rudeskyldsfunktion, hvilket betyder, at glasset som udgangspunkt automatisk brændes rent ved korrekt fyring.

Får du alligevel brug for at rengøre glasset, skal du passe på med det gamle råd om at bruge vand og aske, da du kan risikere, at der er småsten i asken, som kan ridse glasset.

Vi anbefaler i stedet, at du bruger en brændeovns-glasrens og vores Easy Clean svamp, der er specielt fremstillet til formålet.

Læs mere om vedligeholdelse af brændeovnen her.

Hvordan fyrer man korrekt i brændeovnen?

Det er ikke noget problem at holde sig gode venner med sin nabo, selvom man fyrer godt op i sin brændeovn. Fyrer du korrekt op, vil røgen fra din skorsten være nærmest usynlig og dermed ikke genere naboerne.

Som hovedregel fyrer du ikke korrekt op, hvis røgen fra skorstenen er grå eller sort.

Læs mere og se videoen om, hvordan du fyrer korrekt op i din brændeovn her.

Hvordan sikrer man et godt indeklima, når man har en brændeovn?

Selvom du fyrer op i din brændeovn, er det stadig muligt at have et sundt og godt indeklima. Moderne huse er meget tætte og med en brændeovn kan det betyde tør luft i lokalet. Det kan samtidig være svært at tilføje nok luft til forbrændingen, når du fyrer op.

Nogle ovne kan udstyres med et AirBox-system, som trækker luft udefra. Dette giver en bedre forbrænding og sikrer et godt og sundt indeklima i huset.

Læs mere om indeklima og AirBox-systemet her.

Hvad dækker garantien?

Alle VARDEs brændeovne gennemgår nøje kvalitetskontrol og vi lægger en ære i at levere et ensartet kvalitetsprodukt hver eneste gang. Der kan dog forekomme fabrikationsfejl, hvorpå vi giver 5 års garanti.

Som udgangspunkt er VARDE Ovne ikke forpligtet til give garanti på sliddele, som vermiculite-plader i brændkammer, glas, pakninger, greb, støbejernsbund eller rysterist. Dog yder vi den ekstra service at tilbyde ejere af en VARDE brændeovn 6 måneders garanti på disse sliddele.

Garantien omfatter ikke:
– Sliddele, såsom Vermiculite-plader i brændkammer, glas, pakninger, greb, støbejernsbund, rysterist.
– Skader som følge af forkert betjening, forkert tilslutning, manglende eller forkert vedligeholdelse (se brugermanual).
– Overophedning / nedbrydning af materialerne, forårsaget af anvendelse af f.eks. forkert type brænde, energikoks eller for stor mængde brænde.
– At produktet er sluttet til en skorsten med dårligt træk, f.eks. en for kort/lang eller utæt skorsten.
– Lakskader forårsaget af placering/opbevaring i ikke-opvarmede eller fugtige omgivelser, samt aftørring med fugtige klude og rengøringsmidler.
– Al normalt slitage på sliddele/forbrugsdele, samt på lakken.
– Skader der er forårsaget af ydre påvirkninger af fysisk karakter.
– Erstatning for eventuelle følgeskader, herunder skader på andre genstande.
– Montering og/eller demontering ved en garantireparation eller ombytning til nyt produkt.
– Utæt inddækning pga. manglende vedligeholdelse af silikonefuge (skal efterses en gang årligt), eller fejlmontering som gør, at vandet ikke kan løbe fra (især vigtig ved lav taghældning).

Læs mere om garanti her.

Hvilket brænde er bedst?

Generelt er bøg den bedste træsort at fyre med. Det brænder jævnt og giver ikke megen røg, og asken er ren og fylder meget lidt. Ask, ahorn og birk er udmærkede alternativer.

Læs mere om brænde her.

Hvor store brændestykker kan man bruge?

I brugermanualen til din brændeovn kan du se hvor store brændestykker, der anbefales. I afsnittet ”Brænde har stor betydning” kan du læse mere om, hvad der sker, hvis du bruger en for lille eller for stor mængde brænde, når du fyrer op i din brændeovn.

Hvorfor lugter min nye brændeovn ved optænding?

Når du fyrer op i din brændeovn første gang vil lakeringen hærde op, og det vil ryge fra ovnen og give en brændt lugt, der forsvinder ved kraftig udluftning.

Vi anbefaler derfor, at du åbner døre og vinduer, så der opnås gennemtræk. Ved denne hærdningsproces bliver lakken blød og sårbar. Undlad derfor at berøre de lakerede flader.

Vi anbefaler også, at du jævnligt og i løbet af de første par timer åbner og lukker lågen for at undgå, at lågens paksnor klæber sig fast i lakken. Efter de første par fyringer, skulle lugten gerne forsvinde.

Min vermiculite-plade er knækket. Hvad gør jeg?

Brændkammeret er foret med vermiculite-plader. Vermiculite er et meget porøst materiale, der er følsomt over for slag. Det skal behandles forsigtigt, og man bør derfor ikke kaste brændet ind i kammeret, da pladerne dermed kan gå i stykker.

Det gør ikke noget, at pladerne har revner, men hvis revnerne er større end ca. 5 mm, eller der brækker stykker af dem, er det vigtigt at udskifte pladerne. Udskiftning af pladerne er forholdsvis let at gøre selv.

Læs mere og se videoen om, hvordan du udskifter vermiculite-pladerne i din brændeovn. 

Støbejern i høj kvalitet

Hos VARDE Ovne lægger vi vægt på kvalitet. Vi ønsker at producere brændeovne i en solid håndværksmæssig kvalitet. Derfor er både låge, røgstuds og bundrist på alle vores brændeovne udarbejdet i et smukt forarbejdet støbejern med flotte, elegante og usynlige samlinger. Det sikrer en længere levetid af brændeovnens meste varmeudsatte dele.

Støbejern er særdeles velegnet til vekslende temperaturer, da det er stabilt og holder længere tid på varmen. Der opnås bedre funktionalitet og større energibesparelse ved at vælge en brændeovn med støbejernsdele.

Støbejern er dog dyrere at producere end stål, men da støbejern er kendt for sin holdbarhed og robusthed, er det en god investering. Køber du en VARDE-brændeovn får du 5 års garanti på produktionsfejl fra salgsdatoen.

De udvendige sider samt brændkammeret i vores brændeovne består af helsvejset stål. Det giver ovnen et lettere og mere moderne udtryk, samtidig med at det er nemt at rengøre.

Hvad kendetegner en VARDE-brændeovn?

Det skal være nemt at have en brændeovn. Alle ønsker en brændeovn, der er let at betjene og med minimalt vedligehold.
 
Design og funktionalitet
På en VARDE-brændeovn er der tænkt på detaljen. Vi har placeret luftreguleringen på vores ovne ergonomisk korrekt, så det er let at styre luften i forbindelse med fyringen. Brændkammeret er nemt at rengøre og med risten i bunden kan man tømme asken uden unødigt støv i rummet. 
Grebet ind til brændkammeret er på flere af VARDEs ovne tempereret, så du ikke har brug for en handske for at åbne og lukke lågen. Tempereret er dog et ord, der kan opfattes på forskellig måde. For nogle vil det mærkes lunt og for andre vil det føles så varmt, at de alligevel foretrækker at bruge en handske.

Varmen fordeles godt ud i rummet på grund af konvektionsprincippet, hvor luften suges ind gennem varmekanaler. Dette er et typisk kendetegn for en VARDE brændeovn. Derudover er vores brændeovne designet, så de passer ind i ethvert hjem.
 
Kvalitet
Vores brændeovne er produceret i en solid håndværksmæssig kvalitet, hvor både låge, røgstuds og bundrist er udarbejdet i smukt forarbejdet støbejern med flotte, elegante og usynlige samlinger. Det sikrer en længere levetid af brændeovnens meste varmeudsatte dele. Optimalt udsyn til flammerne er vigtigt og derfor er glasset i vores brændeovne lavet af varmebestandigt keramisk glas. Alle vores brændeovne har en såkaldt rudeskylsfunktion, der gør, at glasset altid er rent ved korrekt fyring. 

Økonomisk varmekilde

En brændeovn er en økonomisk energiform, som er konkurrencedygtig i forhold til andre former for boligopvarmning.
Fyring med brænde vil i de fleste tilfælde være billigere end strøm, såfremt et rent-brændende ildsted fra VARDE Ovne benyttes.

Læs mere om brænde her. 

VARDE Ovne og miljøet

Der er meget fokus på brændeovne og på miljøet. Fakta er, at når du fyrer op i din brændeovn, udleder du partikler i miljøet. Nutidens brændeovne er dog væsentligt mere miljøvenlige end ældre modeller, idet de brænder renere.

Hvis du vil tænke på miljøet og stadig nyde ildens lune fra din brændeovn, skal du sørge for at fyre korrekt. Ved en korrekt fyring kan du minimere udledningen af partikler i miljøet. 

Læs her, hvordan du fyrer korrekt.

Vi har tænkt på miljøet for dig
Det er vigtigt for os, at vores brændeovne ikke belaster ­miljøet unødigt. Derfor har vi sørget for, at alle brændeovne fra VARDE er nøje miljøtes­tede af uafhængige eksterne testbureauer. Det betyder, at du får en brændeovn, der opfylder de strengeste miljøstandarder i Europa.