
Få langvarig glæde af varmen med denne brændeovn af natursten.

VARDE-produkter sælges gennem vores forhandlere.
En varmekilde der holder på varmen
VARDE Aura 3 med natursten er det oplagte valg, hvis du ønsker langvarig glæde af varmen.
Den grå naturstensbeklædning kommer fra Italien og er et hårdt slidstærkt materiale, der holder på varmen, så du kan mærke den længe efter, du er stoppet med at fyre.
Denne smukke grå brændeovn har, lige som de øvrige brændeovne i VARDE Aura-serien, et klassisk design, der kan passe ind i ethvert hjem.
Solid og funktionel brændeovn
Ud over at få optimal udnyttelse af varmen, er denne brændeovn fremstillet i et solidt materiale, der forlænger ovnens levetid.
Låge, rist, bund og røgstuds er fremstillet i støbejern. Håndtaget på lågen er fremstillet, så det ikke bliver for varmt under fyring.
Askeskuffen er placeret så den ikke er synlig, hvilket giver et harmonisk udtryk og sikrer, at asken ikke støver i hjemmet.


Det er ikke noget problem at holde sig gode venner med sin nabo, selvom man fyrer godt op i sin brændeovn. Fyrer du korrekt op, vil røgen fra din skorsten nærmest være usynlig og dermed ikke genere dine naboer.
Der er visse sliddele på en brændeovn, som man skal forvente at skulle udskifte i løbet af brændeovnens levetid.

Generelt er normale danske løvtræsorter det bedste træ at fyre med. Det brænder jævnt, giver ikke megen røg og asken er ren og fylder meget lidt. Der kan sagtens fyres med nåletræ, men dette brænder lidt hurtigere og giver mindre varme for samme volumen træ.