Du skal se på din brændeovn hver dag, og den skal passe ind i dit hjem. Derfor handler design om at skabe noget, der er smukt at se på og funktionelt at bruge.
Vi er inspireret af det skandinaviske design. Enkelhed, elegance, rene linjer og et harmonisk udtryk er blot nogle af de stiltræk, vi stræber efter.
Alle vores brændeovne er CE-mærkede og opfylder de strengeste miljøstandarder i Europa.
VIGTIGT!
Vær opmærksom på at overholde BR18-reglerne før montage af skorsten. Yderligere information findes på siden Råd og vejledning under “Montering af skorsten”.
Viser 14 af 14 produkter















I henhold til EU-direktivet ECODESIGN 2022, der trådte i kraft pr. 1. januar 2022, er alle vores modeller – VARDE samt WESTFIRE by VARDE – testet efter de fastsatte retningslinjer i forordningen for at sikre, at vores brændeovne og indsatser til enhver tid lever op til de fastlagte krav i forhold til ECODESIGN 2022.
Med en brændeovn eller pejseindsats fra VARDE Ovne er du derfor sikret en ovn med stort fokus på ren luftkvalitet samt fyring med størst muligt hensyn til miljøet.

Det er vigtigt, at du sætter dig godt ind i reglerne, når du skal montere din skorsten.
Den 01-07-2018 trådte det nye bygningsregulativ BR18 i kraft, iht. BR18 er der ændret krav til installation af skorstene.
Ændringerne har betydning, når skorsten monteres ved brændbart materiale, f.eks. træloft, trævæg eller gerigter ved en dør.
Moderne huse er meget tætte og med en brændeovn, kan det betyde tør luft i lokalet. Det kan samtidigt være svært at tilføje nok luft til forbrændingen.
Nogle VARDE ovne kan udstyres med et AIR-system, som trækker luft udefra. Dette giver en bedre forbrænding og sikrer et godt og sundt indeklima i huset.

- Lad altid 1-2 cm aske ligge i bunden.
- Læg 2 stykker større brænde (4-6 cm tykke) i bunden.
- Ovenpå lægges 10-12 (1 til 2 cm i tykkelse) optændingspinde med god luft imellem.
- Mellem de øverste optændingspinde lægges 1-2 optændingsblokke.
- Åben helt op for alle luftspjæld.
Når ilden har godt fat, lukkes for primær luft, og sekundær luft justeres, så der er et livligt og klart flammebillede.
Hos VARDE Ovne lægger vi vægt på kvalitet. Vi ønsker at producere brændeovne i en solid håndværksmæssig kvalitet. Derfor er både låge, røgstuds og bundrist på alle vores brændeovne udarbejdet i et smukt forarbejdet støbejern med flotte, elegante og usynlige samlinger. Det sikrer en længere levetid af brændeovnens meste varmeudsatte dele.