
Lav brændeovn med et stort brændkammer hvor du får optimal udsigt til ilden fra alle vinkler.

VARDE-produkter sælges gennem vores forhandlere.
Fuld udnyttelse af brændeovnens funktioner
VARDE Cardiff er designet med fokus på oplevelsen af ilden, der kan ses fra tre sider og bringer lys og varme i dit hjem. Med sin lave højde udnyttes funktionerne til fulde.
Det store brændkammer giver plads til brændestykker helt op til 35 cm og dermed kan du nyde varmen i længere tid.
Luftreguleringen er placeret under askeskuffen og er let at betjene.
Askeskuffen er skjult, hvilket minimerer støv ud i rummet. Under det store brændkammer er der et lille funktionelt opbevaringsrum til eksempelvis optænding og redskaber.
Hold på varmen med støbejern
Brændeovnens låge, topplade, bund, rist og røgstuds er af støbejern, som ud over at være solidt håndværk, der forlænger brændeovnens levetid, også er med til at holde på varmen i længere tid.
Som alle andre brændeovne fra VARDE, har VARDE Cardiff en rudeskylsfunktion, der sikrer, at både frontglasset og sideglassene altid fremstår som rene ved korrekt forbrænding.
Få et bedre indeklima med Air-Box-systemet
VARDE Cardiff har et Air-Box-system, som gør, at brændeovnen trækker luft ind udefra i stedet for fra det rum, hvori den er placeret.
Det giver en bedre forbrænding og et bedre indeklima – specielt hvis du bor i et tætisoleret hus. Det eneste du skal gøre, er at montere et slangesæt.


Det er ikke noget problem at holde sig gode venner med sin nabo, selvom man fyrer godt op i sin brændeovn. Fyrer du korrekt op, vil røgen fra din skorsten nærmest være usynlig og dermed ikke genere dine naboer.
Der er visse sliddele på en brændeovn, som man skal forvente at skulle udskifte i løbet af brændeovnens levetid.

Generelt er normale danske løvtræsorter det bedste træ at fyre med. Det brænder jævnt, giver ikke megen røg og asken er ren og fylder meget lidt. Der kan sagtens fyres med nåletræ, men dette brænder lidt hurtigere og giver mindre varme for samme volumen træ.