Effektiv brændeovn i stilrent design
VARDE Nordic 7 AIR er en effektiv brændeovn i stilrent nordisk design med slanke afrundede former, hvor funktionalitet og forbrænding er helt i top. Nem at betjene og rengøre.
De to sideruder og den store låge i glas, giver et fantastisk udsyn til ildens flammer fra flere vinkler. En brændeovn der også slukket står som et flot møbel i rummet.
Brændeovnen er produceret i solid håndværksmæssig kvalitet med brændkammer i fuldsvejset kvalitetsstål, der indvendigt beskyttes af støbejern og vermiculite. Brændeovnens udsatte dele som f.eks. røgstuds og bundrist er produceret i massivt støbejern, hvilket sikrer en længere levetid for de mest varmeudsatte dele.
Konvektionssystemet bevirker, at den kølige luft trækkes ind via bunden af ovnen, opvarmes og kommer ud i toppen af brændeovnen. Dette sikrer en god luftcirkulation og varmen fordeles bedre i rummet.
VARDE Nordic 7 AIR er forberedt på tilkobling af eksternt luftindtag for optimal forbrænding og bedre indeklima. Denne type brændeovn er perfekt til lavenergihuse og huse der er ekstra tætte.
En miljørigtig brændeovn
Alle brændeovne fra VARDE er CO2 neutrale, hvilket betyder at du får en brændeovn, der udnytter brændet så effektivt, at den forurener absolut minimalt og opfylder de strengeste miljøstandarder i Europa. Virkningsgraden på VARDE Nordic 7 AIR er 82%, hvilket betyder at 82% af brændet udnyttes.
Perfekt til opvarmning af 45-120 m2