Handelsbetingelser

 

Handelsbetingelser ved køb på Varde Ovnes webshop

Disse handelsbetingelser er gældende for http://www.vardestoves.eu og for køb foretaget i vores webshop.

 

Webshoppen ejes og drives af:

Varde Ovne A/S

Pottemagervej 1

7100 Vejle

 

CVR.nr: 21554979

E-mail: sales@vardeovne.dk

Telefon nr: +45 74 82 00 03 

Telefonerne er åbne i tidsrummet mandag – fredag 10:00 – 12:00 samt 12:30 – 15:00.

 

Varde Ovne A/S er en del af den svenske børsnoterede industrikoncern NIBE AB.

  

Bestilling og betaling 

Du kan bestille og betale i webshoppen med følgende kort: Visa, Maestro, Mastercard.

Vi anvender ePay/Bambora som betalingspartner. Se mere omkring persondata sikkerhed osv. her

 

Når du handler på http://www.vardestoves.eu, vil du automatisk modtage en ordrebekræftelse på bestillingen, som også fungerer som kvittering og faktura – den er samtidig dit garantibevis.

Når ordren er afgivet, er der indgået en bindende aftale for begge parter. 

 

Ordrebekræftelsen bedes du gemme, ide den kan være relevant i forbindelse med ombytning, fortrydelse eller reklamation.

 

Der hæves ikke penge på din konto, før den dag hvor varen afhentes fra vores lager. Ordrer, der modtages i weekenden og på helligdage, bliver behandlet førstkommende hverdag. Varer leveres kun på hverdage.

 

Oplysninger afgivet til www.vardestoves.eu sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Oplysninger givet til 3 mand sker udelukkende for at kunne ekspedere, leverer eller returnere en ordre eller tilbudshenvendelse. I øvrigt henviser vi til vores hjemmeside for yderligere oplysninger omkring beskyttelse af personlige data. Se mere her

 

Priser

Alle priser er angivet i danske kroner/DKK inkl. 25% moms og andre afgifter. Den gældende pris er den, som på dagen for bestillingen er angivet på hjemmesiden for den pågældende vare.

Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer, prisfejl og udgående eller udsolgte varer.

Levering  

Pakkeforsendelser leveres normalt med GLS og palleforsendelser med Danske Fragtmænd.

Når du bestiller varer i vores webshop, fremgår fragtbeløbet på din bestilling, vi leverer i Danmark og til udvalgte ikke brofaste øer – se listen nedenfor. Der kan forventes lidt ekstra leveringstid til disse ikke brofaste øer.

Vi kan levere til følgende ikke brofaste øer:

  • 3700-3799 Bornholm
  • 5960, 5970 og 5985 Ærø
  • 6720 Fanø
  • 7884 Fur
  • 8305 Samsø
  • 9940 Læsø

Levering til resterende ikke-brofaste øer sker levering til færgeleje på fastlandssiden. Omkostninger til levering fra fastlandssiden til adresse på øen påhviler køber.

Levering sker normalt inden for 1-7 dage, hvis ikke andet er aftalt. Leveringstiden vil desuden kunne forsinkes, hvis varen er udsolgt, ikke fremkommet, transportskadet undervejs eller er i restordre. Du vil modtage en e-mail eller opringning herom. 

 

Vigtig Info ved levering på palle 

Når du afgiver en ordre, accepterer du at varen leveres uden din besigtigelse og underskrift. Danske Fragtmænd vil overfor os dokumentere, at varen er afleveret på adressen, i nogen tilfælde tager chaufføren også fotos.

Vi kan kun tilbyde levering på denne måde, da vi ikke præcist kan fortælle, hvornår du skal være hjemme, for at kunne modtage varen.

Vi anbefaler derfor altid, at du pakker varen ud og tjekker standen med det samme – også hvis den først skal monteres/installeres på et senere tidspunkt. 

 

Meddel alle former for skade STRAKS til Varde Ovne A/S for at bevare erstatningsgarantien – gerne indenfor 24 timer efter modtagelsen. 

En reklamation vedrørende skade skal indeholde dokumentation i form af billeder af skaden samt emballagen inkl. fragtlabel. Hvis der ikke følger billeddokumentation med skadessagen, forbeholder vi os retten til at afvise sagen. Herudover skal ordrenummer også fremgå i reklamationen for hurtigere ekspedition.

 

For at få pallelevering, skal leveringsadressen være tilgængelig for en almindelig lastbil. Vejen til adressen skal ligeledes være fremkommelig for en lastbil. Derfor kan levering til sommerhuse, haveforeninger eller andre steder med mindre gode tilkørselsforhold være en udfordring. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en lastbil kan nå frem til din adresse, så kontakt vores kundeservice.

 

Vi fører kantstenslevering, og her bedes du sørge for, at fragtmanden let kan komme hen til leveringsstedet. Der leveres ikke med kran, men med el-stabler på fast underlag.



Vigtig Info ved Pakke leveringer 

Vi levere med GLS, og her stilles kun uden kvittering ved udfyldelse af fuldmagt hos GLS. Dette kan gøres på dette link 

Leveringstidsrummet er på hverdage mellem kl. 8-17

Ved modtagelse skal pakken straks kontrolleres for eventuelle skader og mangler. Har pakken mod forventning været åbnet eller er pakken og indholdet på anden måde synlig beskadiget, skal modtageren helst afvise at modtage. Opdager man – efter modtagelsen – skader, som ikke var synlige ved modtagelsen, skal modtager så hurtig som muligt melde skaden via en reklamation til Varde Ovne A/S for at bevare erstatningsgarantien – gerne indenfor 24 timer efter modtagelsen.

En reklamation vedrørende skade skal indeholde dokumentation i form af billeder af skaden samt emballagen inkl. fragtlabel. Hvis der ikke følger billeddokumentation med skadessagen, forbeholder vi os retten til at afvise sagen. Herudover skal ordrenummer også fremgå i reklamationen for hurtigere ekspedition.

Hvis modtager ikke er hjemme på afleveringstidspunktet, tager GLS pakken med tilbage til nærmeste pakkeshop/terminal og lægger samtidig en besked via mail hos modtageren med instrukser omkring afhentning. 

Bliver pakken ikke afhentet indenfor 14 dage fra første leveringsforsøg, returneres pakken automatisk til Varde Ovne A/S. Skal pakken gensendes, afregnes kunden for genudkørslen. 

Er pakken ikke ankommet indenfor 7 hverdage, har kunden pligt til at kontakte Varde Ovne A/S.

Persondatapolitik

Se mere om vores person datapolitik her 

 

Forbehold ved handler

Vi tager forbehold for: Prisstigninger, valutaændringer, afgiftsændringer, udsolgte varer, restordrer, ikke fremkomne varer, og tastefejl.

 

 

Muligheder for at klage

Hvis du vil klage over dit køb, skal du henvende dig til Varde Ovne A/S ved at sende en mail til sales@vardeovne.dk. I fald det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive klage til Forbrugerklagenævnet, hvis betingelserne herfor er opfyldt, se her

Ansvar

Varde Ovne A/S kan i intet tilfælde gøres ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader. Varde Ovne A/S indgår alle aftaler på dansk og efter dansk ret. 

Når du handler på http://www.vardestoves.eu gælder dansk rets almindelig købe- og aftaleretslige regler også reglerne om forbrugerkøb. Som forbruger er du derfor beskyttet af den gældende lovgivning på området, dvs. primært købeloven og forbrugeraftaleloven.