Miljø og brændeovne

Der er meget fokus på brændeovne og miljøet. Fakta er, at når du fyrer op i din brændeovn, udleder du partikler i miljøet. Nutidens brændeovne er dog væsentligt mere miljøvenlige end ældre modeller.

Hvis du vil tænke på miljøet og stadig nyde ildens lune fra din brændeovn, skal du sørge for at fyre korrekt. Ved en korrekt fyring kan du minimere udledningen af partikler i miljøet. Læs her, hvordan du fyrer korrekt.


Vi har tænkt på miljøet for dig

Det er vigtigt for os, at vores brændeovne ikke belaster miljøet unødigt. Derfor har vi sørget for, at alle brændeovne fra VARDE er nøje miljøtestede af uafhængige eksterne testbureauer. 

Alle VARDEs brændeovne efterlever danske normer og regler, som er blandt de absolut strengeste i EU. Dette gør, at en brændeovn fra VARDE også miljømæssigt er i topklasse blandt de mange brændeovne på markedet.


Høj virkningsgrad

Alle VARDE ovne er CO2 neutrale og kendetegnet ved høj virkningsgrad. Træet har optaget lige så meget CO2 i naturen under væksten, som det afgiver under forbrændingen i en VARDE ovn. Det betyder, at du ikke bidrager til den globale opvarmning med en VARDE ovn.