Det skal være nemt at have en brændeovn. Alle ønsker en brændeovn, der er let at betjene og med minimalt vedligehold.
Design og funktionalitet
På en VARDE Brændeovn er der tænkt på detaljen. Vi har placeret luftreguleringen på vores ovne ergonomisk korrekt, således det er let at styre luften i forbindelse med fyringen. Brandkammeret er nemt at rengøre og med risten i bunden kan man tømme asken uden unødigt støv i rummet.
Grebet ind til brændkammeret er på flere af VARDEs ovne tempereret, således du ikke har brug for en handske for at åbne og lukke lågen. Tempereret er dog et ord, der kan opfattes på forskellig måde. For nogle vil det mærkes lunt og for andre vil det føles så varmt, at de alligevel foretrækker at bruge en handske. Grebet bliver dog aldrig så varmt, at man kan brænde sig på det.
Varmen fordeles godt ud i rummet på grund af konvektionsprincippet, hvor luften suges ind gennem varmekanaler. Dette er et typisk kendetegn for en VARDE brændeovn. Derudover er vores brændeovne designet, så de passer ind i ethvert hjem.
Kvalitet
Vores brændeovne er produceret i en solid håndværksmæssig kvalitet, hvor både lågen, røgstuds og bundrist er udarbejdet i smukt forarbejdet støbejern med flotte, elegante og usynlige samlinger. Det sikrer en længere levetid af brændeovnens meste varmeudsatte dele.
Optimalt udsyn til flammerne er vigtigt, derfor er glasset i vores brændeovne lavet af varmebestandigt keramisk glas. Alle vores brændeovne har en såkaldt rudeskylsfunktion, der gør, at både glasset altid er rent ved korrekt fyring.